"If you don't know where you are going,
any road will get you there."
Lewis Carroll, Alice In Wonderland
Kort fortalt, så har jeg sagt mit job op, lejligheden bliver opsagt i starten af det nye år (2014) - og jeg er så småt i gang med at sælge ud af mine overflødige ejendele.
Når jeg skriver overflødige ejendele, så mener jeg alt jeg ejer, som ikke kan være i min rygsæk eller jeg har brug for på min rejse.
Min plan er at rejse jorden rundt. Når jeg skal fra A til B vil det foregå ved at blaffe, logi vil primært foregå via CouchSurfing (www.CouchSurfing.org) og undtagelsesvis overnatninger på hostels i den allerbilligste ende af skalaen. Skulle det ske, at jeg ikke får et lift som ønsket, medbringer jeg et letvægtstelt som jeg kan overnatte i.
Jeg har ikke rigtig lagt noget budget for min rejse. Grunden til dette er, at jeg ikke aner hvor lang tid jeg skal være afsted eller hvor jeg skal hen. Rejsens varighed kan komme til at være på alt fra et par måneder til adskillige - måske endda år.
Én ting er sikkert, og det er, at jeg ikke kan rejse jorden tynd uden at skulle bruge penge. Så jeg ved allerede nu, at jeg bliver nødt til at arbejde undervejs for at tjene til dagen og vejen - og derudover har jeg planer om at lave frivilligt arbejde også.
Det smarteste ville jo nok være, at arbejde i Danmark et par år endnu, for at spare en god sjat penge sammen, men sådan vil det jo altid være - og så kan man jo blive ved med at udskyde, og så kommer jeg aldrig afsted. Heldigvis har jeg en meget forstående arbejdsgiver, som har indvilliget i at lade mig beholde mit nuværende job indtil afrejse.
Jeg lander i Guatemala City, Guatemala midt august 2014 - og herfra er idéen at blaffe rundt i Mellem- og Sydamerika.
Hvorfor gør jeg det?
For mig er det rigtige spørgsmål: "Hvorfor ikke?"
Først og fremmest gør jeg det, fordi jeg mere end noget andet elsker at rejse og udforske det ukendte. Derudover gør jeg det fordi jeg mener at folk, fejlagtigt, ofte er af den overbevisning, at verden omkring os er et farligt og fjendtligt sted - og det har jeg i sinde at modbevise, ved at være afhængig af fremmedes udstrakte hænder og godhed.
Sidst, men bestemt ikke mindst, gør jeg det, fordi det er min drøm - den allerstørste. I mine øjne oplever alt for få mennesker i løbet af deres liv, hvad det vil sige at være 100% fri, selvom det ligger lige for fødderne af os alle sammen. De fleste har en lang række undskyldninger for, hvorfor de ikke kan gøre det de virkelig har lyst til, hvorimod jeg selv ikke kan finde en undskyldning for ikke at gøre det.
Hvis ikke man tør følge sine drømme og dermed søge lykken - hvad er så formålet med livet?
Hvorfor ikke bare tage på en "almindelig" ferie?
Der en verden til forskel på det at rejse og det at være på ferie.
Ferie er, hvis man spørger mig, at tage til et andet land for at betale for de bekvemmeligheder som man finder herhjemme. Jeg har aldrig forstået hvorfor, at folk synes om at tingene i udlandet skal minde så meget om det derhjemme - og så oveni købet betale i dyre domme for det. Når vi tager på ferie forventer vi, at alt er klaret på forhånd; flybillet tur/retur, afhentning i lufthavn, hjælp til indlogering på hotel, en bar på hotellet og en pool - og meget gerne en kombination af de to sidstenævnte. Når man er kommet afsted, vil man også nyde det fuldt ud - så budget er en by i Rusland og en ting som sprogbarriere forbander vi langt bort. Når vi er på ferie oplever vi også sjældent landet vi besøger - for det bedste ved en ferie er jo at ligge ved poolen og stege i solen, når ellers man ikke mæsker sig i den store buffet som serveres på det dyrt betalte hotel og dertilhørende all inclusive, som var med i "pakken".
Kort sagt forventer vi som betalende gæster i et fremmed land, at de lokale indretter sig efter vores ønsker og behov - og oveni det forventer vi, at de har forståelse for vores kultur og hvor vi kommer fra, i stedet for vi måske lige kigger en smule indad og tænker en ekstra gang over, at det nu en gang er os, som er gæsterne - og ikke omvendt.
Et eller andet sted forstår jeg det nu godt. Når vi derhjemme er hængt op med karriereræs og familieliv - så er det meget rart med et velfortjent afbræk fra hverdagens stress og jag, og hvorfor så bruge sin dyrt betalte ferie på... Endnu mere "arbejde"?
Så jeg kan sagtens følge tankegangen - det er bare ikke noget for mig.
At rejse derimod, er en helt anden sag. At rejse er, at søge mod det ukendte og udforske. At rejse er, bevidst at sætte sig selv i nogle situationer, hvor man normalvis ikke ville have lyst til at finde sig selv, hvis det var herhjemme. At rejse er, at være åben overfor alle de mennesker du møder på din vej og byde forskelligeheder velkommen, må det være hudfarve, religion, kultur eller politiske holdninger. Sprogbarrierer tager man med et smil, og forsøger på bedste vis at klare sig med tegnesprog og diverse fagter - og i langt de fleste tilfælde klarer man sig ganske glimrende med dette.
Jeg tror på, at det er sundt at udfordre sig selv og søge grænser - og nogle gange overskride dem. Hvis ikke man prøver at overskride dem, så vil grænsen for hvad du kan opnå altid være den samme - og dermed begrænser man sine muligheder for at udvikle sig som menneske.
For mig er det at rejse dét, som gør, at livet er et eventyr. Et eventyr, hvori man sjældent selv er herre over indholdet.
Hvad siger mine venner og familie?
Ikke overraskende, er der mange delte meninger om mit valg.
Langt de fleste kan ikke forstå, hvorfor jeg opgiver et godt job med gode kolleger og lovende fremtidsudsigter, rejser bort fra min familie og venner samt alle bekvemmelighederne og trygheden ved at være herhjemme i Danmark.
En del synes også, at det er rigtig fedt at jeg gør det - men at de ikke selv ville turde gøre det.
En lille del, som også er den mindste, er bekymrede for de aldrig kommer til at se mig igen - ikke fordi deres største frygt er at jeg kommer galt afsted, men mere fordi jeg er en smule rodløs og aldrig rigtig har kunnet finde "min plads" herhjemme - og at jeg forelsker mig endnu mere i den spændende og betagende verden vi lever i.
Fælles for dem alle er, som jeg oplever det, at det ikke helt er gået op for dem, at det her rent faktisk er noget jeg har tænkt mig at gøre - og at intet i verden kan forhindre mig i det. Altså, de ved godt jeg gør det, men jeg tror ikke det sådan rigtigt er gået op for dem endnu.
Jeg ser frem til at tage jer med på det største eventyr i mit liv, dele op- såvel som nedture og generelt på bedste vis forsøge at give et indblik i hvad det vil sige, at rejse med rygsækken på med den enkle plan; ikke at have nogen plan.
Fra december 2010 til marts 2011 rejste jeg
med rygsæk rundt i Sydøst Asien – og inden jeg tog af sted, havde jeg aldrig i
min vildeste fantasi kunnet forestille mig den effekt, det ville komme til at
få på resten af mit liv. Med det samme jeg var tilbage på dansk jord vidste jeg, at jeg skulle afsted igen - spørgsmålet var blot hvor, hvornår og hvordan.
Kort fortalt, så har jeg sagt mit job op, lejligheden bliver opsagt i starten af det nye år (2014) - og jeg er så småt i gang med at sælge ud af mine overflødige ejendele.
Når jeg skriver overflødige ejendele, så mener jeg alt jeg ejer, som ikke kan være i min rygsæk eller jeg har brug for på min rejse.
Min plan er at rejse jorden rundt. Når jeg skal fra A til B vil det foregå ved at blaffe, logi vil primært foregå via CouchSurfing (www.CouchSurfing.org) og undtagelsesvis overnatninger på hostels i den allerbilligste ende af skalaen. Skulle det ske, at jeg ikke får et lift som ønsket, medbringer jeg et letvægtstelt som jeg kan overnatte i.
Jeg har ikke rigtig lagt noget budget for min rejse. Grunden til dette er, at jeg ikke aner hvor lang tid jeg skal være afsted eller hvor jeg skal hen. Rejsens varighed kan komme til at være på alt fra et par måneder til adskillige - måske endda år.
Én ting er sikkert, og det er, at jeg ikke kan rejse jorden tynd uden at skulle bruge penge. Så jeg ved allerede nu, at jeg bliver nødt til at arbejde undervejs for at tjene til dagen og vejen - og derudover har jeg planer om at lave frivilligt arbejde også.
Det smarteste ville jo nok være, at arbejde i Danmark et par år endnu, for at spare en god sjat penge sammen, men sådan vil det jo altid være - og så kan man jo blive ved med at udskyde, og så kommer jeg aldrig afsted. Heldigvis har jeg en meget forstående arbejdsgiver, som har indvilliget i at lade mig beholde mit nuværende job indtil afrejse.
Jeg lander i Guatemala City, Guatemala midt august 2014 - og herfra er idéen at blaffe rundt i Mellem- og Sydamerika.
Hvorfor gør jeg det?
For mig er det rigtige spørgsmål: "Hvorfor ikke?"
Først og fremmest gør jeg det, fordi jeg mere end noget andet elsker at rejse og udforske det ukendte. Derudover gør jeg det fordi jeg mener at folk, fejlagtigt, ofte er af den overbevisning, at verden omkring os er et farligt og fjendtligt sted - og det har jeg i sinde at modbevise, ved at være afhængig af fremmedes udstrakte hænder og godhed.
Sidst, men bestemt ikke mindst, gør jeg det, fordi det er min drøm - den allerstørste. I mine øjne oplever alt for få mennesker i løbet af deres liv, hvad det vil sige at være 100% fri, selvom det ligger lige for fødderne af os alle sammen. De fleste har en lang række undskyldninger for, hvorfor de ikke kan gøre det de virkelig har lyst til, hvorimod jeg selv ikke kan finde en undskyldning for ikke at gøre det.
Hvis ikke man tør følge sine drømme og dermed søge lykken - hvad er så formålet med livet?
Hvorfor ikke bare tage på en "almindelig" ferie?
Der en verden til forskel på det at rejse og det at være på ferie.
Ferie er, hvis man spørger mig, at tage til et andet land for at betale for de bekvemmeligheder som man finder herhjemme. Jeg har aldrig forstået hvorfor, at folk synes om at tingene i udlandet skal minde så meget om det derhjemme - og så oveni købet betale i dyre domme for det. Når vi tager på ferie forventer vi, at alt er klaret på forhånd; flybillet tur/retur, afhentning i lufthavn, hjælp til indlogering på hotel, en bar på hotellet og en pool - og meget gerne en kombination af de to sidstenævnte. Når man er kommet afsted, vil man også nyde det fuldt ud - så budget er en by i Rusland og en ting som sprogbarriere forbander vi langt bort. Når vi er på ferie oplever vi også sjældent landet vi besøger - for det bedste ved en ferie er jo at ligge ved poolen og stege i solen, når ellers man ikke mæsker sig i den store buffet som serveres på det dyrt betalte hotel og dertilhørende all inclusive, som var med i "pakken".
Kort sagt forventer vi som betalende gæster i et fremmed land, at de lokale indretter sig efter vores ønsker og behov - og oveni det forventer vi, at de har forståelse for vores kultur og hvor vi kommer fra, i stedet for vi måske lige kigger en smule indad og tænker en ekstra gang over, at det nu en gang er os, som er gæsterne - og ikke omvendt.
Et eller andet sted forstår jeg det nu godt. Når vi derhjemme er hængt op med karriereræs og familieliv - så er det meget rart med et velfortjent afbræk fra hverdagens stress og jag, og hvorfor så bruge sin dyrt betalte ferie på... Endnu mere "arbejde"?
Så jeg kan sagtens følge tankegangen - det er bare ikke noget for mig.
At rejse derimod, er en helt anden sag. At rejse er, at søge mod det ukendte og udforske. At rejse er, bevidst at sætte sig selv i nogle situationer, hvor man normalvis ikke ville have lyst til at finde sig selv, hvis det var herhjemme. At rejse er, at være åben overfor alle de mennesker du møder på din vej og byde forskelligeheder velkommen, må det være hudfarve, religion, kultur eller politiske holdninger. Sprogbarrierer tager man med et smil, og forsøger på bedste vis at klare sig med tegnesprog og diverse fagter - og i langt de fleste tilfælde klarer man sig ganske glimrende med dette.
Jeg tror på, at det er sundt at udfordre sig selv og søge grænser - og nogle gange overskride dem. Hvis ikke man prøver at overskride dem, så vil grænsen for hvad du kan opnå altid være den samme - og dermed begrænser man sine muligheder for at udvikle sig som menneske.
For mig er det at rejse dét, som gør, at livet er et eventyr. Et eventyr, hvori man sjældent selv er herre over indholdet.
Hvad siger mine venner og familie?
Ikke overraskende, er der mange delte meninger om mit valg.
Langt de fleste kan ikke forstå, hvorfor jeg opgiver et godt job med gode kolleger og lovende fremtidsudsigter, rejser bort fra min familie og venner samt alle bekvemmelighederne og trygheden ved at være herhjemme i Danmark.
En del synes også, at det er rigtig fedt at jeg gør det - men at de ikke selv ville turde gøre det.
En lille del, som også er den mindste, er bekymrede for de aldrig kommer til at se mig igen - ikke fordi deres største frygt er at jeg kommer galt afsted, men mere fordi jeg er en smule rodløs og aldrig rigtig har kunnet finde "min plads" herhjemme - og at jeg forelsker mig endnu mere i den spændende og betagende verden vi lever i.
Fælles for dem alle er, som jeg oplever det, at det ikke helt er gået op for dem, at det her rent faktisk er noget jeg har tænkt mig at gøre - og at intet i verden kan forhindre mig i det. Altså, de ved godt jeg gør det, men jeg tror ikke det sådan rigtigt er gået op for dem endnu.
Jeg ser frem til at tage jer med på det største eventyr i mit liv, dele op- såvel som nedture og generelt på bedste vis forsøge at give et indblik i hvad det vil sige, at rejse med rygsækken på med den enkle plan; ikke at have nogen plan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar