De første skridt... - del 1

Til at starte med, vil jeg gerne byde velkommen til min blog - og benytte lejligheden til, at takke for, at du har valgt at tage et kig herind!

Som overskriften antyder, er dette mit allerførste indlæg - det første, af forhåbentlig mange, indlæg her på siden - og jeg ser enormt meget frem til, at komme i gang med at skrive en masse historier, og forhåbentlig ser du lige så meget frem til, at læse dem!

Endnu en gang velkommen til - og lad os så komme i gang!


Lige siden jeg var lille, har jeg trofast fulgt Troels Kløvedal på hans utallige rejser med Nordkaperen, og jeg slukker aldrig mit tv, uden at zappe omkring Discovery Channel og National Geographic først - det har bare altid fascineret mig; den vilde natur, de fremmede kulturer, eventyret og alt det ukendte.

Som årene er gået, er interessen kun vokset. Jeg kom relativt sent i gang med at rejse, i forhold til hvor meget det egentlig altid har fyldt i mit liv. Årsagen til dette, som for mange, var økonomien. Jeg har boet hjemmefra siden jeg var 18 år, og dertil følger jo en masse faste udgifter, og trods 2 fritidsjob ved siden af min SU, var der bare aldrig rigtig nok penge til, at jeg kunne spare op.
Opsparingsmulighederne forbedrede sig ikke specielt, da jeg skiftede Handelsskolen ud med en elevplads.
Jeg har aldrig lagt skjul på, overfor min chef, at det med at rejse altid har stået øverst på listen - og at det helt sikkert var noget jeg ville komme til at bruge en stor del af min fremtid på.

Dagen for det obligatoriske møde med chefen, hvor jeg skulle finde ud af, om firmaet så mig som en del af deres fremadrettede planer, var kommet. Det skulle vise sig at blive en dag, som ville ændre mit liv for altid. Det gjorde de. Fedt! I en tid hvor arbejdspladserne ikke ligefrem hænger på træerne, var det den bedst tænkelige nyhed! Oveni det, fortalte min chef mig, at han ville bevilge mig 3 måneders orlov, til enten at aftjene min værnepligt, som jeg også havde ytret ønske om - eller, at tage ud og rejse.

Minuttet efter, at jeg var trådt ud af chefens kontor, ringede jeg til rejsebureauet for at aftale et møde. Jeg havde allerede gjort lidt research, da jeg jo nok skulle komme ud at rejse på et eller andet tidspunkt. Mødet blev aftalt til samme eftermiddag - perfekt! Jeg fik forklaret rejsekonsulenten, om mine ønsker og idéer til rejsen - og han fik hurtigt lavet et udkast til alverdens hoteller, ruter, steder at se og det hele - og det var også rigtig fint, sådan da.
Han var rigtig dygtig, konsulenten. Behjælpelig på alle måder, og man kunne tydeligt mærke, at han vidste hvad han talte om - så der var slet ikke noget der!
Jeg forlod rejsebureauets kontor med en fornemmelse af, at det ikke helt var sådan, at jeg ønskede min tur skulle være. Det der med, at "blive holdt i hånden", og hele tiden vide hvor, hvornår og hvordan - det var sgu bare en smule for nemt. Nu havde jeg endelig fået chancen for, at rejse ud i verden - og så ville jeg også udfordre mig selv!

Jeg besluttede mig for, at droppe alt, der hed planlægning. Efter et par dages betænkningstid, ringede jeg til rejsekonsulenten og fortalte, at alt det med ture, grupperejser og forudbestilte hotelværelser, ikke var noget for mig. Dog ville jeg gerne bestille flybilletterne hos ham, så hans besvær ikke var helt nyttesløst.
I al min iver over, at jeg nu endelig havde en reel mulighed for, at udleve min største drøm, havde jeg lige glemt en "lille", omend meget væsentlig, detalje... Pengene!
Hvordan i alverden skulle jeg dog, uden nogen som helst form for opsparing, nogensinde kunne finansiere en 3 måneders rejse ud i verden?!

Modet var allerede ved at sive ud af mig, inden det overhovedet rigtig havde fået fat.

Jeg ringede til min far...