Som samtalen gik, faldt snakken på, hvad min chef og jeg havde talt om under mødet.
Jeg fortalte min far om det tilbud, som jeg havde fået - og han syntes det lød fantastisk!
Han kunne naturligvis godt se problemet i det med økonomien, og vi talte lidt frem og tilbage om det.
Vi kom frem til en mulighed, den eneste faktisk - en mulighed, som jeg normalt er meget stor modstander af; at låne pengene i banken.
I ethvert andet tilfælde, ville jeg have sparet pengene sammen, men da mulighederne for dette ikke var tilstede, og tilbuddet fra min chef kun var gældende i en begrænset periode, så jeg mig nødsaget til at trodse mine principper, og aftale et møde med banken.
Kender du det, når man gør noget, som føles forkert - uden, at det egentlig er det? Sådan havde jeg det, da jeg skulle i banken og fortælle om mine planer. Inderst inde var jeg jo godt klar over, at de bare kunne sige nej, og så ville der jo ikke være så meget mere i det.
Årsagen til, at jeg i første omgang havde lyttet til min fars forslag var, udover manglende alternativer, at hvis der er noget han altid har lagt meget vægt på at lære mig, så er det, at man skal have sin økonomi i orden, og man ikke køber noget, før der er penge nok på kontoen - og jeg ved med sikkerhed, at hvis ikke det var fordi han mente, at det netop er sådan noget som det her, at følge sine drømme, man skal låne penge til - så er der ikke noget, man skal.
Mødet med banken, gik ikke som jeg havde håbet. De syntes, at det var en god ting, at skulle låne penge til, når nu det skulle være - dog var de, selvsagt, betænkelig ved det faktum, at jeg ingen opsparing havde, og for så vidt ikke kunne stille sikkerhed i noget som helst, da jeg hverken ejede bolig, bil eller noget helt tredje.
Med dette som begrundelse, valgte banken at afslå min anmodning om et lån - dog med beskeden om, at hvis det skulle være muligt for mig, at låne hos dem, ville jeg blive nødt til, at finde en kautionist.
Endnu en gang måtte jeg se drømmen briste, og jeg havde så småt opgivet håbet om, at komme afsted på mit eventyr - for jeg ville aldrig kunne få mig til, at bede nogen jeg kender om, at skulle stå inde for nogle penge, som jeg skulle bruge.
Et par dage efter, var jeg ude og besøge min far. I bilen på vej ud til ham, faldt snakken igen om banken, og mine, efterhånden begrænsede, muligheder for at komme afsted.
Efter lidt tid i bilen, med snak frem og tilbage, foreslog min far mig noget...
Han tilbød mig, at kautionere for pengene i banken. Det første jeg tænkte var, at jeg på ingen måde kunne få mig til, at tage imod sådan et tilbud - men samtidig vidste jeg også, at han ikke ville tilbyde mig at kautionere, hvis ikke han mente, at det var en god idé og vidste, hvor meget det betød for mig. Jeg tror på intet tidspunkt, at min far har haft betænkeligheder ved det - for mit forhold til penge er det samme som hans; man kan ikke bruge noget man ikke har.
Så det blev altså sådan; jeg lånte de nødvendige midler, og var nu klar til at begynde planlægningen af, hvad min livslange drøm skulle indeholde. I virkeligheden fik jeg ikke planlagt noget som helst - det eneste jeg kom frem til, som jeg vidste med sikkerhed var, at jeg ikke ville planlægge noget som helst. De følgende måneder gik med, at finde inspiration til rejsen - og i 4 måneder var jeg klistret til diverse forums, hjemmesider, tv-kanaler og artikler, som handlede om at rejse. Ikke fordi, at jeg ville gøre som i programmerne eller artiklerne, men fordi, at jeg synes det er så enormt spændende og fascinerende - og nu var det endelig blevet min tur!
Jeg har aldrig i mit liv været så spændt på noget.
Så med ridset ego, trodsede principper og viljen til at gribe chancen når den er der - så kom jeg afsted, på hvad der ville vise sig, at blive de bedste 3 måneder i mit liv!
Konklusion:
Vil jeg anbefale nogen, at låne penge i banken, for at følge selv deres største drømme?
Absolut ikke. I mine øjne, skal det, at låne penge, været absolut sidste udvej.
Har jeg fortrudt, at jeg lånte penge i banken?
Nej, på ingen måde. Jeg ville ønske, at jeg havde haft bedre, eller bare andre, alternativer, men det havde jeg ikke.
Ville jeg låne penge igen, for at komme ud at rejse?
Aldrig. Nu har jeg prøvet, at låne penge til at rejse - og jeg har ikke fortrudt det, men fra nu af, er det kun "the hard way" for mit vedkommende - opsparing!
For mig, handlede det ikke om, at have penge som jeg kunne bruge på at rejse - jeg så mere på det, som en investering. En investering i mit liv - og det er, i mine øjne, den bedste investering du kan gøre!
Jeg fortalte min far om det tilbud, som jeg havde fået - og han syntes det lød fantastisk!
Han kunne naturligvis godt se problemet i det med økonomien, og vi talte lidt frem og tilbage om det.
Vi kom frem til en mulighed, den eneste faktisk - en mulighed, som jeg normalt er meget stor modstander af; at låne pengene i banken.
I ethvert andet tilfælde, ville jeg have sparet pengene sammen, men da mulighederne for dette ikke var tilstede, og tilbuddet fra min chef kun var gældende i en begrænset periode, så jeg mig nødsaget til at trodse mine principper, og aftale et møde med banken.
Kender du det, når man gør noget, som føles forkert - uden, at det egentlig er det? Sådan havde jeg det, da jeg skulle i banken og fortælle om mine planer. Inderst inde var jeg jo godt klar over, at de bare kunne sige nej, og så ville der jo ikke være så meget mere i det.
Årsagen til, at jeg i første omgang havde lyttet til min fars forslag var, udover manglende alternativer, at hvis der er noget han altid har lagt meget vægt på at lære mig, så er det, at man skal have sin økonomi i orden, og man ikke køber noget, før der er penge nok på kontoen - og jeg ved med sikkerhed, at hvis ikke det var fordi han mente, at det netop er sådan noget som det her, at følge sine drømme, man skal låne penge til - så er der ikke noget, man skal.
Mødet med banken, gik ikke som jeg havde håbet. De syntes, at det var en god ting, at skulle låne penge til, når nu det skulle være - dog var de, selvsagt, betænkelig ved det faktum, at jeg ingen opsparing havde, og for så vidt ikke kunne stille sikkerhed i noget som helst, da jeg hverken ejede bolig, bil eller noget helt tredje.
Med dette som begrundelse, valgte banken at afslå min anmodning om et lån - dog med beskeden om, at hvis det skulle være muligt for mig, at låne hos dem, ville jeg blive nødt til, at finde en kautionist.
Endnu en gang måtte jeg se drømmen briste, og jeg havde så småt opgivet håbet om, at komme afsted på mit eventyr - for jeg ville aldrig kunne få mig til, at bede nogen jeg kender om, at skulle stå inde for nogle penge, som jeg skulle bruge.
Et par dage efter, var jeg ude og besøge min far. I bilen på vej ud til ham, faldt snakken igen om banken, og mine, efterhånden begrænsede, muligheder for at komme afsted.
Efter lidt tid i bilen, med snak frem og tilbage, foreslog min far mig noget...
Han tilbød mig, at kautionere for pengene i banken. Det første jeg tænkte var, at jeg på ingen måde kunne få mig til, at tage imod sådan et tilbud - men samtidig vidste jeg også, at han ikke ville tilbyde mig at kautionere, hvis ikke han mente, at det var en god idé og vidste, hvor meget det betød for mig. Jeg tror på intet tidspunkt, at min far har haft betænkeligheder ved det - for mit forhold til penge er det samme som hans; man kan ikke bruge noget man ikke har.
Så det blev altså sådan; jeg lånte de nødvendige midler, og var nu klar til at begynde planlægningen af, hvad min livslange drøm skulle indeholde. I virkeligheden fik jeg ikke planlagt noget som helst - det eneste jeg kom frem til, som jeg vidste med sikkerhed var, at jeg ikke ville planlægge noget som helst. De følgende måneder gik med, at finde inspiration til rejsen - og i 4 måneder var jeg klistret til diverse forums, hjemmesider, tv-kanaler og artikler, som handlede om at rejse. Ikke fordi, at jeg ville gøre som i programmerne eller artiklerne, men fordi, at jeg synes det er så enormt spændende og fascinerende - og nu var det endelig blevet min tur!
Jeg har aldrig i mit liv været så spændt på noget.
Så med ridset ego, trodsede principper og viljen til at gribe chancen når den er der - så kom jeg afsted, på hvad der ville vise sig, at blive de bedste 3 måneder i mit liv!
Konklusion:
Vil jeg anbefale nogen, at låne penge i banken, for at følge selv deres største drømme?
Absolut ikke. I mine øjne, skal det, at låne penge, været absolut sidste udvej.
Har jeg fortrudt, at jeg lånte penge i banken?
Nej, på ingen måde. Jeg ville ønske, at jeg havde haft bedre, eller bare andre, alternativer, men det havde jeg ikke.
Ville jeg låne penge igen, for at komme ud at rejse?
Aldrig. Nu har jeg prøvet, at låne penge til at rejse - og jeg har ikke fortrudt det, men fra nu af, er det kun "the hard way" for mit vedkommende - opsparing!
For mig, handlede det ikke om, at have penge som jeg kunne bruge på at rejse - jeg så mere på det, som en investering. En investering i mit liv - og det er, i mine øjne, den bedste investering du kan gøre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar