Vietnam - Road Trip: Vietnam Edition - del 1 (december 2010)

Det var endelig blevet tid til vores længe ventede road trip. Dagen i går var blevet brugt på at forberede os på, hvad den vietnamesiske trafik kunne byde på af uventetheder, men der var trods det, stadig plads til en overraskelse eller to.

Turen gik fra Dalat til Nha Trang. Med ikke mere end ca. 150 km imellem, som skulle tilbagelægges på 2,5 dag, siger det lidt om vejforholdene. Det skal dog også siges, at vi gjorde rigtig mange stop undervejs, kørte af omveje for oplevelsernes skyld og sådan, så vejforholdene kan ikke få skylden alene.

Vores første stop var en mindre blomster-farm. Nu er jeg ikke blomster-entusiast på nogen måde, men det var nu en god oplevelse alligevel. Det viste sig, at især roser i alverdens forskellige farver er meget populære i Vietnam og resten af Asien - og at Vietnam er et af de, hvis ikke det, land i Sydøst Asien, som eksportere flest blomster til resten af Sydøst Asien.

Næste stop var 'Elephant Waterfall', ikke langt fra Dalat. Vandfaldet er kendt for sin udfordrende klatretur fra toppen og ned til foden, som er meget glat og mudret - og det kan derfor også være ganske udfordrende at komme op igen. Med sine 30 meters højde får man virkelig fornemmelsen af, hvor mange kræfter der er bag sådan et vandfald - og man kan da også se vandstøvet fra faldet flere kilometer væk.

Ved foden af Elephant Waterfall, sammen med et par andre friske folk, som havde taget udfordringen op.

Vi vidste godt på forhånd, at naturen i Vietnam er noget helt specielt, men hold da op hvor blev vi alligevel overraskede over, hvor smukt det frie, uspolerede landskab kan være. Det betød også, at vi havde rigtig mange stop på vores road trip - men hvert et sted var det hele værd.

Efter vi havde spist frokost, gik turen forbi en silkefabrik og et område med masser af kaffemarker - de er nu overalt i Vietnam, kaffemarkerne.

Vores held med mekanik fra Cambodia fortsatte i Vietnam - og hvor det i Cambodia var vores tuk-tuk, som brød sammen, så var turen nu kommet til min scooter. Jeg har absolut ingen forstand på mekanik, og det var heller ikke noget, som Finn var blevet velsignet med, så det vi fik ud af det var, at mit dæk var punkteret og oveni det, så var der også noget galt med ventilen i slangen.
Efter ca. 30 minutters venten, kom vores redningsmand til undsætning. Rundt om hjørnet kom vores guide, Kong, kørende - og med sig havde han alverdens reservedele, så han kunne få scooteren repareret.
Det tog ham ikke mere end 10-15 minutter at ordne dækket, og vi var nu igen køreklar.

Finn og jeg, med solnedgangen i ryggen efter en oplevelsesrig dag.

Det var nu blevet aften. Netop ankommet til en lille landsby, hvor vi skulle tilbringe natten, blev vi straks budt på lækker vietnamesisk grøntsagssuppe, ris og kylling - lige hvad vi trængte til.

Aftenen gik med at se fodboldlandskamp sammen med en flok lokale mænd. Kampen var mellem Vietnam og Malaysia - og stemningen var enormt høj! Vietnam vandt kampen 1-0, og så skal jeg ellers love for, at der blev fejret - og det var naturligvis med rigelige mængder risvin!

Velkommen til One.com som min første sponsor!

I går modtog jeg en mail fra One.com om, at de gerne vil indgå et samarbejde med mig omkring mit kommende rejseprojekt "Explore. Dream. Discover."

One.com har valgt at bidrage med 1 års gratis webhotel samt domæne - og bloggens nye adresse er nu derfor skiftet til www.ExploreDreamDiscover.dk.

Som nævnt i et tidligere indlæg, vil der snart komme mere konkret information om hvad projektet kommer til at indebære, men der er lige et par detaljer, som endnu mangler at falde på plads.

Tak for jeres tålmodighed, og endnu en kæmpe stor tak til One.com for at tro på mit projekt!

Vietnam - Cu Chi Tunnellerne og Dalat (december 2010)

Jeg hoppede på bussen mod Cu Chi Tunnellerne næste formiddag, og det tog ikke længe inden jeg var fremme. Finn havde bestemt sig for at bruge dagen inde i byen, så jeg var taget afsted alene.

Jeg faldt hurtigt i snak med et par, som var del af en lidt større gruppe - så jeg fulgtes med dem og deres guide rundt.

Selv for en fyr af min beskedne bygning, var der ikke meget plads at gøre med nede i tunnellerne.

Det var en rigtig fed oplevelse at gå iblandt mænd klædt som Viet Cong soldater, og man fik virkelig indblik i, hvor dygtige de var dengang under krigen.
Viet Cong havde jo ikke haft noget i nærheden af det udstyr, som amerikanerne havde - og trods det, gik de ind i krigen med mandshjerte, mod og ikke mindst opfindsomhed. Cu Chi Tunnellerne er et 200 km langt underjordisk tunnelsystem, som gjorde det muligt for Viet Cong at neutralisere amerikanernes fordele i udstyr - dette indebar blandt andet at liste ind i de amerikanske lejre om natten, for at sabotere udstyr og dræbe fjenden i ly af natten, for igen at forsvinde uden nogen form for spor af, at de nogensinde havde været der.
Derudover havde Viet Cong fyldt området med alverdens fælder, som den på billedet nedenfor, blandt mange andre.

En af de mange fælder, som amerikanerne stod overfor under Vietnam Krigen.

Nu er det sådan med Vietnam Krigen, hvis man spørger en amerikaner, så vandt USA krigen - og hvis man spørger vietnameserne, så var det dem, som vandt.
Nok var det enormt imponerende, hvordan Viet Cong havde ydet den store modstand til amerikanerne som de havde - men man skal også være forberedt på, at blive dynget til i en hel masse propaganda under sit besøg ved Cu Chi.
Som en afslutning på rundturen, blev vi vist ind i en slags biograf. Filmen viste en meget ensidet version af, hvordan krigen havde forløbet og hvad der stod til grund for den, så her blev amerikanerne udstillet som et barbarisk og kold-hjertet folkefærd, som kun ville vietnameserne ondt.
En af de andre medlemmer i gruppen var amerikaner, og han fortalte, at hvis man fortæller en vietnameser at man er fra USA, så vil nogle stadig kigge skævt til en for det, der skete tilbage i 1975 - og det må siges at fortælle en del om, hvor meget det den dag i dag, fortsat betyder for vietnameserne.

Varmer op til vores road trip!

Efter mit besøg ved Cu Chi, tog jeg bussen tilbage til Ho Chi Minh. Finn havde taget en tidligere bus mod Dalat, som var vores næste destination - og selv skulle jeg med bussen ved middagstid næste dag.
Busturen mod Dalat var en blandet fornøjelse. Jeg havde fået en plads ved vinduet, og jeg syntes at der var nogle gange hvor chaufføren kom lige tæt nok på kanten af bjergvejene, til min smag - og det hjalp bestemt ikke på det, at jeg lider af ekstrem højdeskræk. Til sammenligning kan jeg fortælle, at jeg ikke en gang springer fra 3 meter vippen i en svømmehal...

Jeg kom helskindet frem til Dalat, hvor Finn ventede på mig. Finn havde tilbragt det meste af dagen i byen, og var blandt andet faldet i snak med en motorcykelturguide, der tidligere havde arbejdet for en stor udbyder af motorcykelture i Vietnam, Easy Riders - som nu var startet for sig selv.
Uafhængig af sin tidligere arbejdsgiver kunne Kong, som han hed, tilbyde de samme ture til blot den halve pris af, hvad Finn havde fundet ture med Easy Riders til - så det tøvede vi ikke med at takke ja til. Ydermere ejede hans familie et lille, hyggeligt hostel i byen, hvor vi fik billig overnatning med i handlen.

Tja... Billedet siger vidst det hele.

Efter at have fået godt og grundigt udsovet, blev vi næste morgen præsenteret for vores partnere for de næste par dage - scooterne.
Kong foreslog os, at bruge dagen på at køre rundt i og omkring byen, for lige at vænne os til hvordan scooterne fungerede - og ikke mindst, at færdes i den vietnamesiske trafik, som i sandhed må siges at være en lidt større mundfuld, end hvad vi var vant til hjemmefra.

Efter en dag med opvarmning til de næste par dage på vejene i Vietnam, var vi nu for alvor klar til noget af det, som vi begge havde set allermest frem til på hele turen - ROAD TRIP!

Min nuværende rejsesituation

Da der efterhånden er et par stykker, som har givet udtryk for forvirring omkring min nuværende rejsesituation, vil jeg gerne oplyse at jeg i øjeblikket, desværre, ikke er ude at rejse. Indlæggene på min blog er indtil videre "kun" bestående af historier fra mine 3 måneder i Sydøst Asien fra december 2010 til marts 2011.

Min næste rejse starter juli/august 2014, og jeg vil snarest muligt give mere information herom. Jeg kan dog afsløre allerede nu, at det bliver en rejse og et projekt, som jeg tvivler på, at der er ret mange, som ikke på et eller andet tidspunkt i deres liv har drømt om eller overvejet!

Jeg beklager misforståelsen omkring dette, og jeg håber at alt skulle være klart nu - ellers er i altid meget velkomne til at skrive!

Alt det bedste,

Mads

Vietnam - Ho Chi Minh City og Mekong Deltaet (december 2010)

Førstehåndsindtrykket af Ho Chi Minh City var, at byen er enormt hektisk og om muligt, endnu mere uoverskuelig end Bangkok, når det kommer til trafikken. Vi troede vi havde oplevet Sydøst Asiens peak mht. trafik allerede - men der tog vi fejl. Biler, motorcykler og knallerter kører ud og ind imellem hinanden, i hvad der for os virkede til, at være de mest uoverskuelige trafikregler i verden - hvis der overhovedet var tale om regler.

Første overnatning blev, grundet ankomst sent om aftenen, på et hotel, som var i den lidt dyre ende i forhold til de hostels vi havde overnattet på indtil nu - men vi var godt trætte da vi endelig var nået frem, og kunne ikke overskue at skulle på den vilde jagt efter et billigt sted at overnatte.
Som det første næste dag, gik vi på jagt efter et hostel - og det tog os ikke langt tid at finde et. Vi fik tjekket ind og smidt vores rygsække - og så var det tid til at udforske!

På opdagelse i Ho Chi Minh City, med byens hektiske trafik i baggrunden.

Vi startede ud med at besøge et lokalt marked, hvor vi fik købt os lidt ekstra t-shirts, strømper og hvad der nu ellers var praktisk at have lidt ekstra af. Herefter var vi rundt ved forskellige udbydere af dagture, hvor vi tog imod tilbuddet om en 2-dags tur, med et home-stay hos en vietnamesisk familie i Mekong Deltaet. Nu manglede vi bare at få styr på busbilletten til vores fortsatte rejse op igennem Vietnam. Efter at have spurgt lidt omkring og erfaret, at prisniveauerne for en gangs skyld lå nogenlunde omkring hinanden, valgte vi at købe en busbillet med stop i følgende byer: Dalat, Nha Trang, Hoi An, Hué og Hanoi - total små 1900 km til den beskedne sum af 28 USD eller ca. 170 danske kroner, hvilket jo må siges at være ganske overkommeligt.

Mig og min ædle ganger :-)

Næste dag var den første på vores 2-dags tur, og vi havde set meget frem til det. Dagen startede ud med en kort tur i minibus ned til Mekong Floden, hvorfra turen gik videre med båd ud til en af øerne i Mekong Deltaet. Vi var en del af en gruppe på 6 personer, og kemien i gruppen var super god - så vi havde de bedste forudsætninger for at få en god dag. Inde på øen fik vi mulighed for at lave vietnamesisk kokosslik, samt få en smagsprøve på brændevin lavet på kokos. Slikket smagte ganske godt, hvorimod brændevinen var en mere tvivlsom nydelse - men det var lidt hvad vi havde forventet.

Resten af dagen gik med at cykle rundt på øen - det var en super god måde at opleve omgivelserne på, og vi fik blandt hilst på en velvoksen pytonslange samt en vandbøffel.

Aftenens menu bestående af friskfanget fisk med tilbehør.

Aftenen var kommet, og vi skulle nu møde vores værtsfamilie for aftenen og den kommende nat.
Vi blev modtaget med smil og åbne arme, og vi følte os hurtigt som en del af deres lille familie. Kort efter ankomst hos familien blev der serveret aftensmad, som bød på friskfanget fisk samt alt der hører til - og det smagte fantastisk!

Solopgang over rismarker i Mekong Deltaet, Vietnam.

Vores værtsfamilie havde foreslået os at stå tidligt op næste morgen for at se solopgangen over rismarkerne - og det skuffede bestemt ikke!

Turen gik nu tilbage mod Ho Chi Minh, der blandt andet bød på en tur til Cu Chi Tunnellerne, som jeg havde set meget frem til at opleve.